Når bekymringer fylder og overblikket mangler
I bruger mere og mere tid på møder, beskeder og nye ting der skal afprøves, og mindre tid på bare at være familie.
Der er mange omkring jeres barn, men det er stadig jer, der skal holde styr på, hvad der er aftalt, og hvad der skal ske nu.
Det er her, vi træder ind.

Det her oplever mange familier:
- Tvivlen om, hvad næste skridt er
- Bekymringer, der fylder – og uklare svar fra systemet
- Oplevelsen af at jeres perspektiv ikke helt bliver hørt
- Forskellige vurderinger mellem hjem, skole og kommune
- Indsatser, der ikke fører til forandring i hverdagen
- Følelsen af at ansvaret til sidst lander hos jer
Når mange fagpersoner er inde over, er der sjældent nogen, der holder fast i helheden.
Så bliver det jer, der skal holde overblikket – ved siden af arbejde, søskende og en hverdag, der allerede er presset.

Vi hjælper med:
- At skabe et samlet overblik over, hvad der er i gang
- At gøre det tydeligt, hvem der gør hvad og hvornår
- At forberede jer til møder, så det vigtigste bliver sagt
- At være med til møder og holde retningen
- At følge op bagefter, så aftaler ikke går i stå
- At omsætte anbefalinger til noget, der kan fungere i jeres hverdag
- At hjælpe jer med at undersøge de muligheder, der findes
Vi overtager ikke sagen. Vi står ved siden af jer og sørger for, at det, der allerede er sat i gang, giver mening og bevæger sig fremad.
Målet er ikke flere møder.
Målet er, at I kan mærke, at der sker noget, og at I ikke står alene med ansvaret.
Sådan arbejder vi sammen
Det starter med, at I ringer.
I fortæller, hvordan det ser ud hos jer lige nu – og hvad der er svært.
Vi stiller spørgsmål og hjælper med at få tydeligt frem, hvad der er på spil.
Efter samtalen vender vi tilbage med et konkret forslag til, hvordan vi kan hjælpe jer videre.
Når vi går i gang
Vi mødes – online eller fysisk.
Her går vi i dybden med jeres situation og får lagt en plan for, hvad der skal ske først.
Hvad er vigtigst lige nu? Hvem skal involveres? Hvad skal afklares?
I får ikke en standardplan, vi tager udgangspunkt i det, I står i.
Imens det står på
Det er her, vi går ind og tager fat sammen med jer.
- Vi kontakter relevante fagpersoner
- Vi hjælper jer med at få svar på det, der er uklart
- Vi forbereder jer til møder
- Vi deltager, når det giver mening
- Vi følger op bagefter, så aftaler ikke forsvinder igen
I skal ikke holde styr på det hele selv.
Vi justerer undervejs
Forløb som disse er sjældent forudsigelige. Derfor har vi løbende opfølgning, hvor vi sammen justerer, så vi sikrer vores hjælp giver jer større ro, retning og overblik.
Når I har overblikket igen
Vi slipper først, når I har overblik over næste skridt – og når det er tydeligt, hvem der gør hvad.
Den første samtale er gratis og skal hjælpe med at finde ud af, om vi er rette match for jer og jeres behov.
